Maskiner og avanceret elektronik skal afløse en del af personalet i Gatwick-lufthavnen syd for London, og det skulle betyde, at de rejsende kommer hurtigere ud til flyet. Ændringerne indføres i første omgang i South Terminal, skriver avisen The Times. I denne terminal vil der ikke længere være uniformsklædt personale til at tjekke de rejsendes boardingkort. Det klares i stedet af en ny stregkodescanner, der skulle give en høj grad af sikkerhed.
LÆS OGSÅ Kom hurtigere igennem lufthavnen
Noget af det mest irriterende ved en flyrejse er den tid, man spilder ved at stå i kø før sikkerhedskontrollen, men også her vil Gatwick anvende ny teknologi for at speede processen op. Elektroniske målere registrerer, hvor i området der befinder sig flest mennesker, og et system af farvekoder vil fortælle de rejsende, om det kan betale sig at skifte kø for på den måde at komme hurtigere frem. Normalt er det ellers ilde set, hvis man skifter kø, men her bliver man altså direkte opfordret til at gøre det.
Kø til familier




























