I fremtiden vil det blive lettere for SAS-rejsende at finde frem til de steder i lufthavnen, hvor de skal tjekke ind, og hvis de tilhører den meget lille procentdel, der rejser på business class, vil de også få lettere ved at lokalisere den lounge, hvor de kan slappe af inden rejsen. SAS vil nemlig tale med store bogstaver, når de skal yde vejvisning i lufthavnene. Skønsmæssigt taler vi om bogstaver på cirka 30 centimeters højde, og de er placeret på en lyseblå baggrund, der heller ikke sådan lige er til at overse.
LÆS ARTIKEL Det sker der bag kulisserne, når du forlader flyet
Farven minder dog utroligt meget om den, hollandske KLM bruger til sine skilte og personalets uniformer. SAS’ topchef Rickard Gustafson siger, at der ikke er tale om total designrevolution: »Vi vil lidt væk fra det minimalistiske look og gøre det lettere for folk at finde SAS«.



























