Det er nødvendigt at foretage grundige sikkerhedscheck af passagerer, der skal ud at flyve. Men hvor grundige?
De amerikanske myndigheder, Transportation Security Administration (TSA), der har ansvaret for blandt andet sikkerhedsprocedurer i lufthavne er kommet i movind, efter parret Selena og Todd Drexels datter blev kropsvisiteret før en flyvetur tidligere i denne måned. Det skriver den amerikanske avis USA Today.
Drexel-familien var på vej hjem fra New Orleans' Armstrong International Airport og til Kentucky, da deres seks-årige datter Anna Drexel blev bedt om at lade sig kropsvisitere i sikkerhedskontrollen.
LÆS OGSÅ Kritik af aggresiv amerikansk lufthavnskontrol
Moderen spørger personalet ved sikkerhedstjekket, om der er alternativer til en kropssøgning, for eksempel at hun lader sig scanne én gang til, men det er ikke muligt.
Faderen videofilmer kropsvisiteringen af datteren, og den video er lagt på youtube. Her kan man se, hvordan pigen skal stå med strakte arme og bliver undersøgt grundigt. Kvinden, der undersøger hende, rykker blandt andet ud i hendes bukser og undersøger hende på indersiden af linningen.
Faderen fortæller, at datteren efterfølgende begyndte at græde og spurgte, om hun havde gjort noget galt. Moderen siger, at mange andre voksne passagerer fik lov til at passere efter et almindeligt sikkerhedscheck, og at de ikke blev valgt ud til en grundig søgning.
Personalet fulgte gængse regler
Sagen har skabt diskussion i USA om, hvorvidt det er nødvendigt eller krænkende at kropsvisitere børn. En af kritikerne er Jason Chaffetz, der er formand for et politisk udvalg for national sikkerhed.
»Jeg er personligt rystet og forarget over, at vi nu ser endnu et eksempel på, at TSA behandler en uskyldig amerikaner dårligt. Denne opførsel er en klar overtrædelse af TSA' klare politik om ikke at udføre grundige kropsvisitationer på børn under 13 år«, siger han ifølge USA Today.
Forskere: Nøgenscannere kan øge kræftrisikoTSA har efterfølgende undersøgt sagen og har ifølge CNN udtalt, at sikkerhedspersonalet fulgte de gængse regler for sikkerhedsprocedurer. Dog tilføjer TSA, at selv om terrorister er villige til at bruge alle tænkelige midler for at gøre skade, så vil myndighederne overveje andre procedurer i fremtiden for 'lavrisikogrupper' som et seks-årigt barn må karakteriseres som.
Se videon fra youtube her
HVAD SYNES DU?
Er det i orden at kropsvisitere børn? Skriv din kommentar nedenfor.
fortsæt med at læse




























