Hvem kunne ikke tænke sig en yacht til en værdi af 20,5 millioner kroner? Eller trænger garderoben til fornyelse med regelmæssig levering af sokker? Hvis sulten er virkelig påtrængende, er en islandsk hjónabandssæla-kage muligvis at foretrække?
Kampen om flypassagerer er benhård, og flyselskaberne forsøger med alle midler at fastholde og skabe trofaste kunder. En af metoderne er at give den rejsende bonuspoint, som bl.a. afhænger af rejsens længde, og hvilken klasse passageren flyver på.




























