Der er næppe nogle i den danske rejsebranche, der ikke holder vejret med hensyn til den kritiske situation i SAS netop nu.
Flyselskabets ledelse og medarbejdere skal nå til enighed om en omfattende spareplan senest søndag og falder den til jorden, kan det medføre en konkurs, der kan få store konsekvenser hos mange danske specialrejsebureauer, der bruger SAS til at sende deres kunder ud i verden.




























