Ytringsfriheden hos flyselskabet Air India stopper ved rapnumre, der i et melodisk flow sender verbale slag mod det indiske flyselskab.
I hvert fald har en pilot fra Air India fået en irettesættelse af sine arbejdsgivere for en hjemmelavet musikvideo, som han har uploadet til Youtube.
Videodelingsitets brugere har klikket sig ind på rapnummeret tæt på 80.000 gange i den uge, videoen har været offentlig tilgængelig, og over 1.000 har 'liket' den.
I videoen er piloten iført sin uniform, mens han i en skarp rap kritiserer sine arbejdsgivere for ikke at have betalt løn til tiden, samt at hans flyvninger bliver aflyst gang på gang på grund af Dreamliner-flyets globale grounding.
LÆS OGSÅ Flyselskabs frække kalender får hug af minister
Hvorefter han også affyrer en bredside mod selskabets stewardesser, som han kalder for nogle gamle »tanter«.
Det er desuden faldet Air India for brystet, at piloten rapper om selskabets spidser, at »jeg er næsten bankerot og tæt på konkurs, jeg har ikke flere penge, og jeg har tabt alt håb. Hvorfor straffer vi ikke dem, der fuckede mit selskab op, for på grund af dem har jeg ikke nogen penge, jeg har ikke noget fucking vin«.
Piloten revser også sin fagforening med en kavalkade af »fucking«-ordet undervejs.
Pilot blev syg: Passager sikkerhedslandede ruteflyIfølge Times of India har piloten efterfølgende sendt en skriftlig undskyldning til sine chefer for rapteksten, som af Air India er blevet kaldt »sexistisk« og »umoden«. Selskabet overvejer nu deres næste skridt i forhold til pilotens fremtid i Air India.
I videoen rapper piloten dog også med kærlighed til Air India, som han er stolt af at arbejde hos, og som han håber, vil rejse sig igen efter nogle hårde år.
Air India, der er Indiens nationale luftfartsselskab, har tabt markedsandele til sine konkurrenter i de seneste år, skriver Telegraph.
Se videoen her:
info@tgt.dk
fortsæt med at læse




























