Ahhhh. Er der noget bedre end bare at synke ned i flysædet og se frem til ferien, der venter forude. Eller lade minderne fra den netop overståede rejse bundfælle.
Men med mindre man virkelig har økonomien i orden og kan gøre sig det mageligt i et af flyets allerbedste og dyreste sæder på første klasse, hvor der er god afstand til de andre passagerer, må man som regel leve med at have andre passagerer helt tæt på. Det kan også være ok, med mindre man altså har fornøjelsen af at have passageren fra helvede som sidekammerat.




























