På grund af en teknisk fejl har flyselskabet Lufthansa solgt et antal billetter på sin hjemmeside for billigt, men kunderne er nu alligevel ikke kommet ud at flyve til en favorabel spotpris.
Lufthansa har nemlig efterfølgende sendt en ekstraregning til kunderne. Én af de berørte er Beatriz Villegas. Hun købte 2. april 2011 en returbillet til Bogotá i Colombia til en pris på 1.904 kroner. Hun fik købet bekræftet af Lufthansa, som også trak pengene fra hendes kreditkort uden yderligere kommentarer.




























