Det må siges at være sidste chance. Det hollandske lavprisselskab Transavia har for længst meddelt, at de stopper al flyvning fra Danmark, men nu prøver de alligevel at få solgt de sidste billetter til en række afgange, som selskabet fortsat flyver frem til 3. april i år.
I efteråret besluttede Transavia med meget kort varsel at lukke det danske rutenet, og det betød, at ganske mange rejsende stod uden gyldig billet.




























