Flypassagerer på vej til Storbritannien eller USA risikerer at få beslaglagt elektronisk udstyr som telefoner og computere, hvis der ikke er strøm på dem. Men hovedparten af flyselskaberne er ikke i stand til at forklare, hvad der sker med det udstyr, der måtte blive beslaglagt i lufthavnen.
Den nye regel om, at der skal være strøm på elektronisk udstyr inden flyturen, blev indført af USA og Storbritannien i begyndelsen af juli, og reglen gælder for fly, der flyver til disse to lande.



























