Passagerer hos SAS kan fortsat ikke sladre løs på mobilen fra afgangsgate til ankomstgate, selvom den europæiske flymyndighed har lempet reglerne for brug af elektronisk udstyr på flyrejser.
SAS tøver med fri mobilsnak under start og landing, fordi hensynet til passagernes sikkerhed og oplevelse under flyturen vejer tungt, lyder det fra selskabet. Vi kan jo ikke lave stillekupéer, siger pressechef i SAS Trine Kromann-Mikkelsen.




























