Endeligt. Så har folkene bag Karup Lufthavn fundet det nye navn til den midtjyske flyveplads.
Foto: Grafik_Mads Pedersen

Endeligt. Så har folkene bag Karup Lufthavn fundet det nye navn til den midtjyske flyveplads.

Fly og lufthavne

Karup Lufthavn har fundet sit nye navn

Midtjyllands Lufthavn skal være navnet for Karup Lufthavn efter en navnekonkurrence.

Fly og lufthavne

Karup Lufthavn skal hedde Midtjyllands Lufthavn.

Det oplyser Karups lufthavnsdirektør Frans Bjørn-Thygesen til DR P4 Midt & Vest.

Det nye navn skal relancere lufthavnen. Den skal især lokke flere passagerer fra Østjylland til Karup. Lufthavnen håber også, at flere forretningsrejsende fra København vælger den midtjyske lufthavn, når de skal til Jylland.

Lufthavnen udskrev i august en navnekonkurrence og fik over 15.000 forslag.

Et panel bestående af repræsentanter fra Karup Lufthavn, flyselskabet DAT samt reklamebureauet Makers skulle tage stilling til de forskellige bud. Der blev valgt tre finalister blandt forslagene: Midtjyllands Lufthavn, Midtjysk Lufthavn og Central Jutland Airport.

Til slut vandt Midtjyllands Lufthavn.

Ikke meget merværdi

I forbindelse med navnevalget talte Politiken for nylig med Sune Bang, medindehaver af kommunikationsbureauet København. Hans vurdering var, at når man vil omdøbe et allerede eksisterende navn, så skal det gerne generere en merværdi. Og det havde han svært ved at se, at Midtjysk Lufthavn og Midtjyllands Lufthavn skulle gøre.

»Jeg synes ikke, de er oppe og flyve, og det er ikke sådan, at jeg siger »wow«. Der er ikke rigtig nogen merværdi tilknyttet ordet »Midtjysk««, lød det.

Sune Bang ville have valgt Central Jutland Airport.

»Der ligger noget stærkt og cool i ordene 'Central Airport', ikke mindst hvis man er international rejsende«.

Det blev det altså ikke, men derimod Midtjyllands Lufthavn

1. november 1965 åbnede Karup Lufthavn med flyvninger til og fra København. Lufthavnen var ejet af Viborg og Ringkjøbing Amter samt Herning, Holstebro, Viborg, Skive, Ikast, Karup, Struer, Ringkøbing, Lemvig og Skjern kommuner.

Først fløj der én gang daglig med en Heron til 15 passagerer. Ruten blev straks en stor succes. Fra begyndelsen måtte lufthavnen kun bruges til indenrigsflyvning og militære fly havde fortrinsret.

Lufthavnens første terminal var Kølvrå Station, hvor passagererne blev kørt til. 1. april 1966 flyttede terminalen til en træbarak ved flyvestationens hovedindgang. 1968 flyttede terminalen til sin nuværende placering.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Sune Højrup Bencke eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

ritzau/SHB

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce