Det er svært for danske flypassagerer at gennemskue, hvor de skal klage, hvis de bliver forsinkede på rejsen. Derfor bør der oprettes et fly- eller rejseankenævn, mener Forbrugerrådet ifølge NORDJYSKE Medier.
»Som det er i dag, kan forbrugerne klage til rigtig mange instanser, og meget tyder på, at sagerne falder forskelligt ud, alt efter hvor man klager«, siger Asta Ostrowski, seniorrådgiver i Forbrugerrådet, til NORDJYSKE.




























