Læserne: Her er de endnu uopdagede skisteder

EKSOTISK SKILØB: I Gulmarg i indiske Kashmir kan du kombinere skiløb med et besøg i templet.
EKSOTISK SKILØB: I Gulmarg i indiske Kashmir kan du kombinere skiløb med et besøg i templet.
Lyt til artiklen

Gulmarg, Indien

En helt anderledes ski-oplevelse gemmer sig i byen Gulmarg i den indiske provins Kashmir, hvor du står på ski i Himalaya-bjergene. Aberne leger i sneen, manden foran i liftkøen har et Kalashnikov-gevær over skulderen, og Hobble Gobble ikke er en drink, men en vandpibe (med hash). Der er kun én gondollift, der til gengæld er verdens højeste og giver adgang til en kæmpe bjergside, hvor du blot kan vælge, hvilken couloir du vil droppe ned i. Her er heller ikke så mange mennesker, så liftkøen er til at overskue. Her er ingen præparerede pister og snekanoner, så du skal kunne håndtere den naturlige sne og vide, hvordan du begår dig sikkert i offpisten, selv om lavinesikkerheden er blevet markant bedre, efter at en entusiastisk australier har overtaget ansvaret og indført vestlige sikringsmetoder. Det hænder, at liften er lukket pga. blæst, men så er der hele den nederste del af bjerget at boltre sig på. Her kommer pulsen hurtigt op, når du suser gennem skoven på de stejle skråninger og på den hæsblæsende tur i jeep tilbage op ad den smalle bjergvej, flankeret af meterhøje snedriver, med Bollywood-musik brølende ud af højttalerne, og det uundgåelige møde med en modkørende militærkonvoj. Ud over fantastisk skiløb venter en stor kulturoplevelse i Gulmarg, hvor curry og sød te erstatter den sædvanlige frokostmenu, og alkoholiseret afterski er en by i Alperne. De lokale er venlige og imødekommende om end ret uforstående over for rige vesterlændinge, der gider bære deres egne ski, når nu de mod betaling gerne slæber dem på en lille træslæde.

www.skihimalaya.comChristian Hviid Mortensen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her