Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Per Munch
Foto: Per Munch

UDSIGTEN. Den karakteristiske kløft som man kommer igennem efter Combe de Loup i Alpe d’Huez. Carina Simonsen fører an gennem den første pakkede sne. Snart bliver det hele løst og herligt.

Sne og ski
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pistefruer kom på afveje på skihøjskole i Frankrig

Angstanfald, myldretidstrafik og ufattelig skønhed. Fire voksne kvinder kom igennem hele registret af offpiste-reaktioner i Alpe d’Huez.

Sne og ski
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad gør man med fire modne skiløbere, der har været på skikursus i flere dage, og som kan teknikken og derfor kører sikkert og kontrolleret overalt på pisten?

Man tager dem ud til læremesteren over alle: ud i offpisten.

For når man løber på ski udenfor pisten, bliver enhver nødt til at kæmpe med instinkter og teknik for at holde sig over skiene og undgå bagvægt. Ingen får lov at blive i komfortzonen. Og man kommer ned at ligge, hvis der er den mindste smule slinger i valsen.

Off pisteløb er en meget anderledes oplevelse for kontrollerede skiløbere, der er vant til at have styr på tingene. Som nyder at køre indenfor rimelighedens grænser. Uden at skulle køre ind under det gulsorte tov, hvor der står ’lavinefare’.

»Jeg havde angstanfald i nat. Og nu står der lavinefare 3 på tavlen, det betyder stor risiko. Gælder det også der, hvor vi skal køre?«, siger Sara Wiemann, 48 år, og praktiserende læge fra Virum, der betegner sig selv som en ’pistefrue’.

Sammen med tre andre kvinder er hun på fire dages skihøjskole med instruktør Nikolaj Smedegaard, der er certificeret til at tage gæster med i offpisten.

»Det er jo en gennemsnitsbetragtning for hele området. Der, hvor vi skal køre, Combe du Loup, er der nærmest en permanent rute, som mange kører hver dag med guider, så det er ret sikkert. Men man skal jo altid have respekt og give en procent til bjerget«, siger Smedegaard, mens han holder sin lavinebeeper hen mod den beeper, han lige har hængt om halsen på Sara.

Hjerteslag og advarselsflag

Beeperen reagerer voldsomt – som den også skal, hvis man har brug for at finde skiløberen under to meter sne. Lyden minder om et hjerteslag fra en af de maskiner, man ser på krimifilm fra intensivafdelingen. Måske ikke den smarteste måde at berolige en læge på.

Vi er på Pic Blanc, en gletsjer i 3.330 meters højde i Alpe d’Huez, og det gult- og sortternede flag står og blafrer for at advare om høj lavinefare.

Men trods mulig lavine er stemningen forventningsfuld blandt de fire kvinder. Carina Simonsen, 39 år og gruppens eneste med rigtig offpiste-erfaring, har egne brede offpisteski og er lige kommet hjem fra helikopter-skiing i Italien. De andre tre har været nede at leje brede ski, og for dem er der tale om en seriøs udfordring.

Turen starter med nogle sving nedad Sarenne, Europas længste piste. Men efter en kilometer trækker Nikolaj Smedegaard ud mod venstre, mod øst og Mont Blanc i det fjerne. Nu skal kvinderne traversere, altså køre skråfart for at komme væk fra Sarenne og de andre pister i gletsjergryden. Indtil man kommer over højderyggen og videre til en ny ’gryde’, Combe du Loup.

Det lyder måske nemt, men det kræver faktisk sin kvinde at stå på skrå i længere tid. Og hvis man i forvejen er nervøs, kommer man nemt til at stå og spænde op. Og hvis man pludselig skal køre gennem en masse klipper, der stikker op gennem sneen, kan det blive rigtig, rigtig svært.

Må vende om

Sara Wiemann går uhjælpeligt i stå, da klippeskærene skal passeres. Nikolaj Smedegaard må vende om og gå forbi flokken for at indgyde hende mod. Men alle forslag falder på, nå, ja, gold klippe. Sara tænker på sin familie, og hvordan hun vil ramme en klippe og styrte ned ad den stejle skråning.

Løsningen bliver, at hun bliver hjulpet tilbage på den sikre piste. Mens de andre tre kvinder og guiden fortsætter.

»Det var lidt en test«, fortæller Nikolaj Smedegaard.

»Vi kunne godt have kørt en mindre hård vej ud til Combe du Loup, men jeg ville sikre mig, at I har mod på projektet først. For kommer vi derud, så betyder panik, at vi er nødt til at tilkalde en helikopter«.

Da kvinderne kommer rundt om klippevæggen, opdager de, hvad instruktøren mener. Til venstre har de bjergvæggen, som skikanterne klamrer sig til. Til højre har de det uendelige dyb.

»Der blev jeg godt nok bange og fik en puls på 250«, siger Elsebeth Aagaard, 49 år. Hun har erfaring med bjergklatring, og måske derfor er hun ganske ræd ved tanken om at styrte i dybet.



»Men jeg tænkte, at når Smedegaard siger, at jeg godt kan, så kan jeg vel også. Piv til side, pjat til side, kom nu«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle få hundrede meter længere fremme bliver Elsebeth dog udfordret endnu engang. Skiløbere står i kø som biler i myldretiden på Jyllingevej.

En kvindelig turist, der er med en større flok skiløbere, er gået i fuldkommen lammelse af skræk. Hun står stille. Vil ikke rokke sig. Og guiden prøver at tale med hende. Mens Smedegaard og kvinderne prøver at liste sig forbi nedenom.

»Jeg kunne bare ikke lide tanken om at skulle ud af de to skispor og længere ned mod slugten«, fortæller Elsebeth Aagaard.

Endelig er skråfarten overstået og alle får belønningen. Her er tyst. Her er smukt. Nu går det bare nedad. Mod det uendelige bjergunivers.

Ned med ambitionerne

Elsebeth Aagaard har fået styr på nerverne og fundet det sving, der kan bringe hende sikkert ned.

Gruppens yngste kvinde, 35-årige Katrine Junker, er i mellemtiden rendt ind i nogle tekniske problemer. Frygt kender hun ikke. Fart er hendes bedste ven. Men skiene driller.

For når hun giver gas som på pisten, får hun trykket for hårdt på yderskien, som så bliver fanget, mens inderskien kører videre. Hun ligger gang på gang. Begravet i sne. Hvilket hun har svært ved at bære. For når for eksempel gælder tennis, plejer hun bare at tage endnu en kurv med bolde, indtil det nye slag sidder i skabet.

Nikolaj Smedegaard trøster hende ved udsigten til den sidste, lange flade slette, inden gruppen er tilbage ved Sarenne-pistens nederste del.

»Især piger har ofte det problem, at de vil være bedst til det hele med det samme. Det kan stå i vejen for en stor oplevelse. Nyd det for, hvad det er. Tænk ikke skiløb. Tænk oplevelse. Og at I har udfordret jer selv, udover hvad I havde forestillet jer hjemmefra«.

Kvinderne kaster sig ud over sletten og laver spor i den nyfaldne sne. En kører forrest og laver regelmæssige sving. Den næste kommer bagefter og kører svinget modsat – så sporet kommer til at lignede de eftertragtede 8-taller, man ser på reklamefilm. Alle griner, og Katrine takker Nikolaj Smedegaard for det voksenpædagogiske råd.

»Det reddede min dag«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eneste triste omstændighed ved dagen er, at Sara Wiemann ikke kom med hele vejen. Og Sara selv ærgrede sig gul og grøn, allerede da hun begyndte at køre ned ad pisten og kunne se gruppen forsvinde op over bjergkammen.

Måske er moralen, at vi alle har godt af at prøve kræfter med noget, vi ikke kan overskue. Nogle kommer igennem det med høj puls, andre ved at sænke ambitionerne. Og så er der dem, der er nødt til at tage tilløb, før det kan lykkes.

Offpisteturen var en del af Skihøjskolen. Du kan se hele turen på YouTube. Søg på ’combe du loup’. Masser har kørt den med hjelmkameraet tændt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden