De egyptiske myndigheder, CDWS, der er ansvarlige for dykning og vandaktiviteter, fortæller i en pressemeddelelse, at der delvist vil blive åbnet op for dykning tirsdag i området omkring Sharm el-Sheikh.
»Hovedparten af Sharm el-Sheikhs dykker-områder vil være åbne for dykning for CDWS-medlemmer og deres kunder i morgen (tirsdag.red), men der vil være en række restriktioner for, hvor de må dykke og for dykkernes erfaring«, siger CDWS i pressemeddelelsen.



























