Hotelgæster i Thailand kan formentlig se frem til, at det bliver mere sikkert at bo på hoteller i det populære ferieland. Myndighederne har meldt ud, at de vil gøre en seriøs indsats for at øge sikkerheden på hotellerne. Det gælder blandt andet i tilfælde af brand.
Den udmelding kommer ifølge nyhedsbrevet tictravel.dk efter kritik fra europæiske turoperatører og i kølvandet på en brand for nylig på Grand Park Avenue Hotel i Bangkoks populære turistområde Sukhumvit.




























