Min første rejse…
foregik den 3. august 1942 i Lønborg præstegård. Selv kan jeg ikke huske min ankomst til verden, men den har alligevel betydning for mig hver eneste dag. Jeg citerer ofte for forældre, der kommer med deres nyfødte barn til dåb, hvad Martin Andersen Nexø har sagt: Det aldrig sete bliver kød og blod. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages.
Min bedste rejse… var for 25 år siden at besøge Gertrud, min datter, og hendes veninde, der var i kibbutz i Israel. Det at flyve til et land, jeg om muligt havde beskæftiget mig mere med end mit eget land – at køre i bus fra Tel Aviv lufthavn og nærme sig Jerusalem, den by der på én gang virker normal, men hvor man i de smalle gyder tænker, hvor hurtigt en mængdes stemning kan vendes og resultere i hæmningsløs tortur og henrettelse. At opdage at Jerusalem virkelig eksisterede. Eller Gethsemane, hvor Jesus om natten blev taget. Vi sov rundt om på ungdomsherberger og kørte rundt i landet i busser, hvor der gang på gang skete hårde opbremsninger, og alle blev kontrolleret af skarpt bevæbnet politi.
»Nogle gange har jeg overvejet, om jeg skulle sove med tøjet på«
