Min første rejse …
var til Bornholm med hele den ene side af familien. Min familie er spredt ud over hele Danmark og mødes som de fleste familier til fester. Dette var første og sidste gang, jeg oplevede onkler, tanter, fætre, kusiner, forældre og bedsteforældre sammen omkring andet end et bord til suppe-steg-og-is. Og så var det min mors sidste tur, inden hun blev for syg til at rejse mere, så det har en særlig plads i mit hjerte. Jeg husker det som ren magi for en femårig med sol, klipper og et helt enormt Villa Villekulla-agtigt gammelt hus. vi alle sammen boede i.
Min bedste rejse ... må være min ’pilgrimsrejse’ til New York, hvor min makker Mark og jeg skulle opleve hiphoppens fødested. Vi var ekstremt turistede, men på vores egen subkulturelle måde. Vi tog selvfølgelig mainstream-ruten med Frihedsgudinden, Empire State Building og World Trade Center (sidstnævnte besøgte vi 11. september 2000), men det vigtige for os var at tage billeder af præcis det vejkryds, der er på coveret til Nas’ ’Illmatic’ og at sidde på hegnet under Queensbridge-broen, ligesom MC Shan gjorde på sin plade.
Vi boede i Harlem i en måned og lærte efterhånden kvarterets folk lidt at kende. Det var magisk at tilbringe to hele dage i kælderen hos ældgamle Joe på Malcolm X Boulevard. Joe havde haft pladeforretninger rundt om i New York i 50 år, inden han gik på pension, som han ikke fik, og stillede alle sine titusindvis af plader i den her smadrede kælder. Men vi gennemtrawlede det hele og hentede den ene uskadte funk/soul/jazz-diamant ud efter den anden, det var kun tingene i hans ’Black power’-skab med originale Malcolm X-taler optaget på spolebånd, vi ikke måtte købe.
