Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

»Alle danskere burde blive sendt to-tre uger til et uland«

Min første rejse ...
Var i 1948 eller 49, da jeg var seks-syv år gammel og med mine forældre og mine to søstre til Mölle på Kullen i Sverige. Det var lige efter krigen og første gang, jeg var udenlands. Jeg smagte bananer for første gang, hørte sjove, mærkelige ord som glassögon i stedet for briller. Det var nok lige så eksotisk for mig, som det er for rejsende at komme til Thailand i dag. Og så var det også første gang, jeg så klipper, som jeg ivrigt hoppede i havet fra. Det var godt for en vildbasse som mig.

Min bedste rejse ... Ligger ni år tilbage, da jeg skulle holde min 60-års fødselsdag. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg skulle holde fest eller hvordan. Så jeg endte med at leje en villa i Sydspanien i efterårsferien og inviterede mine tre søstre og svogre og mine to døtre derned. Jeg fik også overtalt min mor på 90 år til at tage med, så det var fantastisk at opleve familien samlet. Især set i lyset af, at min mor døde året efter.

Min værste rejse ... Foregik sidste påske sammen med min lillesøster Åse, der ligesom jeg er golffanatiker. Vi skulle til Mallorca og spille og havde kufferten fuld af shorts og poloskjorter. Da vi kom frem, viste det sig at være den koldeste påske i mands minde, og der var endda sne på øen. Så vi fik brug for al det tøj, vi havde med, der mindede om at være varmt. Det var isnende koldt, og der var slet ikke brug for solcremen.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her