Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ...
er at blive glemt i Lissabon. Da jeg deltog i de Europæiske Juniormesterskaber i 2004, blev jeg ’glemt’ på hotellet, da vi skulle hjem til Danmark. Jeg havde ikke fået at vide, at vi skulle af sted 30 minutter før oprindeligt aftalt. Og da svømmerne og lederne gik ud i bussen, var der ingen, der så, at jeg manglede. Det var først, da jeg, i det jeg troede var god tid, kom ned i receptionen og ringede til en fra holdet, at de opdagede, at jeg ikke var i bussen. Det skabte stor panik, men jeg kom til sidst af sted i taxa til lufthavnen.
LÆS ARTIKELHer er rejsebillederne, de kalder årets bedsteJeg vender altid tilbage til ... Rom. Jeg var der første gang med mine forældre som 10-årig og har været der rigtig mange gange siden. Jeg bruger formiddagen på seværdigheder og spiser frokost på en lille hyggelig restaurant, der skal være fyldt med romere og så få turister som muligt. Eftermiddagen bruges på at shoppe, og endelig spiser vi middag på en lille hyggelig plads eller finder en lokal restaurant med garanti for traditionel italiensk mad og en dejlig stemning. Og så bliver byen ikke mindre magisk af, at det var her, jeg i 2009 vandt guld på 800 m fri - Danmarks første verdensmesterskab nogensinde på langbane.
REJSEMINDERVært på årets tv-program: Kineserne syntes, vi var ulækreMit bedste tip til Rom ... er at tilbringe en solskinsdag på Palatinerhøjen. Her slentrer jeg rundt, ser på ruinerne og nyder udsigten over Circus Maximus. Så sætter jeg mig gerne et sted i græsset og spiser og nyder den utrolige ro og stilhed, der er, selv om jeg befinder mig midt i Rom 100 meter fra den kaotiske og larmende trafik ved Via dei Fori Imperiali og Colosseum. Som sidegevinst giver billetten til Palatinerhøjen også adgang til Colosseum, som jeg har været dybt fascineret af, siden jeg som barn var der første gang. I 2012 går min rejse til ...



























