Min bedste rejse ...
... var de halvandet år, jeg boede i Puerto Rico, hvor jeg læste psykologi på universitetet. Det var fantastisk at få lov til at være et sted og få en base, men stadig vide, at man er der på lånt tid, så det handlede om at opleve alt – ud i weekenden med hængekøjer, på kajakture og besøge andre caribiske øer.
En nat, hvor jeg var ude at kajakke i en sø med morild, hoppede vi i vandet. Det var en meget intens oplevelse, for luften var nattekølig og vandet helt varmt, det var kulsort, og når man bevægede sig, begyndte vandet at fosforescere og blive helt lysende i måneskæret. Det var som noget fra en science fiction-film.
LÆS ARTIKELTag med til Caribiens hemmelige perleMin værste rejse ... ... er, når jeg bliver syg af maden, jeg spiser. Jeg kan så godt lide mad, men når man rejser, kommer maden nogle gange med en pris ... Det har jeg oplevet i Nepal, Spanien, Thailand og lidt i Afrika. Min favoritrejsepartner Jeg har rejst med kærester, min far, min mor, veninder og venner og også alene. Der er noget specielt ved at rejse alene – det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre altid, men jeg kan godt lide det, for det får mig til at være mere opsøgende. Når jeg har rejst alene, har jeg mødt fantastiske mennesker og haft virkelig sjove oplevelser, og jeg kan mærke, at jeg har rykket mig som person, når jeg er kommet hjem.
Jeg rejste alene til Canada, hvorfra jeg skulle have været på roadtrip til Mexico med nogle venner, men i stedet endte det med, at jeg tog til Vancouver og Vancouver Island og videre op til en af de kæmpestore gamle skove.




























