Rejseminder: Chefredaktør troede, hun skulle dø i Viet Congs tunneller

Elles chefredaktør,  Cecilie Christiansen, elsker New York og rejser helst med sin søster.
Elles chefredaktør, Cecilie Christiansen, elsker New York og rejser helst med sin søster.
Lyt til artiklen

Min første rejse...
gik til Agadir i Marokko, og jeg var tre-fire år. Jeg var der sammen med min lillebror Mikkel og mine forældre selvfølgelig. Det var ren badeferie. Faktisk husker jeg kun en pool. Jeg var meget vandglad som barn.

Min bedste rejse...

er et svært valg, for jeg har forældre, som er meget rejselystne, men jeg vil fremhæve en tre en halv måned lang tur til Australien og New Zealand med min otte år yngre lillesøster Mimi. Jeg var lige blevet cand. jur., og min søster var blevet student. Vi havde besluttet, at vi ville opleve alt, og så måtte vi betale regningen bagefter. Vi mødte mange spændende mennesker, men det, der også gjorde rejsen til noget særligt, var, at jeg kom tæt på min søster trods en aldersforskel. Vi rejste med rygsæk, men vi var så heldige, at vores forældre besluttede at møde os i New Zealand, og der blev vores rejse opgraderet væsentligt.

Cæcilie Norbys ferie-paradis blev forvandlet til et helvede

Min værste rejse...
var, mens jeg læste jura og sammen med fire veninder kørte galt på vej til Sydfrankrig. Der skete os heldigvis ikke noget, men uheldet lagde en dæmper på os, fordi vi fik en ordentlig forskrækkelse. Uheldet skete lige ved grænsen mellem Frankrig og Italien, og vi var ikke så langt fra vort bestemmelsessted. Bilen kunne godt køre videre, vi kunne bare ikke komme ind ad døren i den ene side, fordi bilen havde fået et ordentligt tryk.

På rejser medbringer jeg altid...
neglelak, så jeg altid kan føle mig lidt chik, uanset hvor jeg er, selv da jeg var backpacker i Australien. I min kuffert ligger der fast en paraply, og den er med, uanset hvor jeg skal hen. Så medbringer jeg altid facial mist og en god creme.

Ministers rejseminder: »Vi måtte købe en ny bil på stedet«

Min favoritrejsepartner...
er min søster Mimi, fordi hun elsker natur og er nysgerrig over for fremmede kulturer akkurat som jeg selv. Mimi er også en fantastisk shoppingmakker, når turen går til storbyer. Hvert år i december har vi en fast tradition med min mor, hvor vi tager til New York og virkelig får shoppet. Vi har selvfølgelig en liste, men shopper ellers over hele byen og leder naturligvis også efter nye steder, for jeg er jo lidt miljøskadet på grund af mit job.

Min seneste rejse...
gik til modeugen i Paris. Hver sæson tager jeg til modeugerne i London, Milano og Paris, men på turene er der stort set ikke tid til andet end arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her