Min første rejse ...
som jeg husker, var, da jeg var 4 år, og vi skulle flytte til USA. Jeg fattede ikke rigtig noget, men husker dagen, da vi skulle rejse, fordi min farmor og farfar var med i lufthavnen og var vemodige. Vi skulle til USA for at starte et liv derovre. En af min fars venner havde skaffet min far et job, men da vi kom derover, viste det sig, at det var som julemand i et storcenter. Vi var hjemme i Danmark igen efter et par måneder.
Lotte Friis: Jeg blev glemt i Lissabon
Min bedste rejse ...
går hvert år til Australien, når tennissæsonen begynder i januar. Det er sommer i Australien, og alle er glade efter at have hvilet ud og trænet op til en ny sæson. Folk møder op uden dårlige minder i bagagen og med en følelse af at have fået en ny mulighed.
Min værste rejse ...
var, da jeg i 2013 skulle flyve fra Los Angeles til Palm Springs. En tur, der normalt kun varer en halv time, men vi havde så meget turbulens, at vi efter tre landingsforsøg måtte gå ned et andet sted og vente på, at vinden var løjet af, så vi kunne fortsætte. Mange troede, de skulle dø – så galt havde jeg det ikke, men jeg har aldrig, heller ikke på en tennisbane, svedt så meget!
Rejseminder: Chefredaktør troede, hun skulle dø i Viet Congs tunneller
På rejser medbringer jeg altid ...
et hav af underholdning. Jeg rejser for det meste i forbindelse med tennis, og da har jeg utrolig meget tid på rejserne og på hotellet imellem træning og kampe. Lige nu læser jeg ’Midnight’s Children’ af Salman Rushdie.
Min favoritrejsepartner ...
er de andre danske tennisspillere. Jeg rejser også meget alene, og da er fordelen, at jeg lærer nye mennesker at kende og får en masse gratis tid til mig selv. Sådan en 10-timers flyvetur er den komplette frihed for mig, fordi jeg giver mig selv lov til at lave ingenting - hvor tit gør man ellers det?
