Hold godt fast: Her er Morten Sabroes rejseminder

LÆSEKATTE. Morten Sabroe, som netop har udgivet romanen 'Drengen der løb med Gud', nyder en flaske Amarone i sommerhuset i Nordsjælland sammen med Krudtfjæs og Lillepølsen (på rækværket). Privatfoto
LÆSEKATTE. Morten Sabroe, som netop har udgivet romanen 'Drengen der løb med Gud', nyder en flaske Amarone i sommerhuset i Nordsjælland sammen med Krudtfjæs og Lillepølsen (på rækværket). Privatfoto
Lyt til artiklen

Min første rejse ...

var rejsen ud af min mor, og den har været afgørende for hele mit liv. Min mor var frygtelig bange, for min storebror Peter var en kolos på lerfødder, som kom væltende ind i verden. Peters fødsel var et chok, og derfor var hun rystende bange, da hun skulle føde mig. Den rejse har været vældig strabadserende. Jeg er sikker på, at hun har skabt den klaustrofobi, jeg har lidt af hele mit liv. Jeg kan ikke tage en elevator til 14. etage i New York, men sætter min kone, Do, ind i elevatoren med kufferterne og kravler op ad trapperne, fordi jeg er hundehamrende angst.

Min bedste rejse ...

var i 1990, da jeg endelig fik et interview med Hunter S. Thompson (amerikansk gonzojournalist og forfatter, red.) i Denver. Da jeg mødte Thompson på hans stamværtshus Woody Creek Tavern uden for Aspen, kunne jeg ikke ryste et interview ud af ham. Så gik han på toilettet og kom tilbage 20 minutter senere nærmest faldende med to hvide baner ud fra næseborene, hvorefter han forsvandt på sin motorcykel. På den sidste dag sad jeg dybt deprimeret igen i baren, og en kvinde spurgte mig, hvad jeg var ked af, og jeg fortalte hende om det fejlslagne interview. Hun havde været Hunters skriveassistent og ringede til ham. Han kom til værtshuset med en flok venner og sagde: »You buy the drinks, Morten!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her