Den rejse til Færøerne, der har gjort størst indtryk på mig, var …
i 1988, da jeg ’faldt ned med flyet’ i den forstand, at vi landede 74 meter udenfor landingsbanen i tæt tåge og silende regn. Flyet endte i nogle skærver få meter fra klippesiden med et brækket næsehjul, og vi kom ud via slisken. Jeg fik kun et hul i jakken. Jeg har set havarikommissionens rapport, og den sidste replik fra cockpittet er: »Jeg tror ikke, vi klarer den«. Jeg har siden fløjet verden rundt, men hver gang jeg flyver til Færøerne, er jeg syg af skræk og tjekker vejr og vindretninger.
Jeg kan bedst lide at rejse …
med skib til Færøerne og bliver aldrig søsyg. Desværre er det ret besværligt at sejle derop, men hvis man har tiden til det, er det skønt. Og det er en flot tur. Jeg foretrækker at sejle ikke mindst på grund af den dramatiske flyvetur, og om sommeren er det skønt – man får sjælen med. Men det er ikke så rart at sejle i november med atlanterhavsstorme, selv om man ikke bliver søsyg. Det kan være lidt uhyggeligt.
