Når den 59. udgave af skønhedskonkurrencen Miss Universe afholdes den 23. august bliver det på det luksuriøse Mandalay Bay Resort i ørkenoasen Las Vegas.
Konkurrencen, der er ejet af millionæren Donald Trump, er den mest prestigefyldte skønhedskonkurrence i hele verden, og den smukke Stefania Fernández fra Venezuela er den forsvarende Miss Universe, indtil hun den 23. august videregiver kronen til en ny pige, der ud over titlen som verdens smukkeste kvinde vinder en kontrakt med Trump Model Management og fornøjelsen af at rejse verden rundt som talsmand for flere forskellige organisationer.




























