Rejsebureau: Rundrejsen er død

Rundrejser vil ikke appellere til kommende generationer, der er vant til at arrangere deres rejser selv, mener rejsebureau.
Rundrejser vil ikke appellere til kommende generationer, der er vant til at arrangere deres rejser selv, mener rejsebureau.
Lyt til artiklen

Min første indskydelse er, at det bryder med det, vi er vant til at arbejde med«, siger Niels Amstrup, underdirektør i Jysk Rejsebureau, da vi beder ham kommentere de 12 bud på nye rejseformer: »Det er jo også et fremtidssyn. Men for eksempel punkt 12 med den kedelige rejse - det er jo helt logisk med rejser, hvor man virkelig kobler af. Man skal præstere til daglig, og så er det helt i orden at underpræstere i ferien. Det gælder nok mest for folk, der tager til den samme destination igen og igen. Det giver dem ro. De behøver ikke tage ud og se museer og monumenter. Der skal ikke være noget, der forstyrrer dem, og de skal have læst den, bog de fik for seks måneder siden. De skal høre græsset gro«, siger Niels Amstrup og fortsætter: »Vores kunder har typisk sådan et element i slutningen af deres rejse på måske tre uger. Først dykker og trekker de, men tager så et punkt med strandafslapning - noget langsomt«.

LÆS OGSÅ Fremtidens ferie bliver kedelig

Niels Amstrup har dog lidt svært ved at se en kunde, der kommer ind på bureauet og lægger 20.000-30.000 kroner udelukkende for at komme af sted for at kede sig. Han tror heller ikke helt på, at folk er i stand til at koble helt af og bryde kontakten til arbejdspladsen derhjemme under ferien - som man ser skuespilleren Mads Mikkelsen gøre det i en Star Tour-reklame: »Det er det, alle folk ønsker at gøre, men det er kun de færreste, der formår det. Professionelle mennesker, der er på ferie i for eksempel 14 dage, når ikke at hive stikket ud. De er dermed i en symbiose af en dårlig arbejdsdag og en dårlig feriedag, for ingen af delene bliver rigtig vellykket«, siger Niels Amstrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her