Swimmingpoolen på hotellet og den nærmeste strand er ikke at foragte. Men hvorfor lade sig nøje med det, når Tyrkiet har dusinvis af fabelagtige strande, som det faktisk ikke er så svært at finde frem til.
Forfatterne til Turen Går Til Tyrkiet, Carsten og Malene Fenger-Grøndahl, har sammen med deres to døtre, Barbara og Safiatou, rejst Tyrkiet tyndt de seneste uger for at researche til en ny udgave af den populære guidebog.




























