1. Playa de las Canteras – Suveræn storbystrand
Det lange, gyldne sandparadis udgør en oase af fred midt i den hektiske storby, Las Palmas. Foruden helt almindelige livreddere passer også fiskernes skytshelgen, La Virgen del Carmen, på dig fra sin niche i muren, når du svømmer i det klare, grønne vand, der er som en stor naturlig pool beskyttet af et rev af lava-tunger ca. 100 meter fra kysten.
Stranden har fået EU’s Blå Flag samt blandt andet kørestolsrampe og særlige brusere for handicappede. Den brede fodgængerpromenade parallelt med stranden er spækket med caféer og restauranter, hvis køkken smager af lige så mange forskellige lande som playa’ens gæster kommer fra.
Playa de las CanterasPaseo de las Canteras, Las Palmas



























