wow-effekt. Det er lige til at miste pusten over denne smukke udsigt i Jaffa.
Foto: Kristoffer Flakstad/Kristoffer Flakstad

wow-effekt. Det er lige til at miste pusten over denne smukke udsigt i Jaffa.

Sol og strand

Oldgammel havneby oser af orientalsk mystik

Den israelske by Jaffa i udkanten af Tel Aviv er nævnt i Det Gamle Testamente og har tjent som havn i over 7.000 år.

Sol og strand

Middelhavets turkise og blå farver breder sig, så langt øjet rækker. De pikante farver strækker sig ind i Jaffas havneløb og skaber en smuk kontrast til kajkanternes beigefarvede murværk.

I havnen vugger flere sejlbåde, og inde på den nye mole med solidt, kakigråt træunderlag står en stabel farverige kajakker klar til afbenyttelse.

Selv om her også fortsat er enkelte fiskekuttere og små slæbebåde, står det hurtigt klart, at gamle Jaffa har taget springet fra udskibningshavn til rekreativt område.

LÆS OGSÅ

Jaffa by har knejset på det strategisk vigtige forbjerg Tel Jaffa igennem tusindvis af år. Ved havnen neden for selve byen er der fuld af liv: Cyklister ankommer på skinnende citybikes. En lille dreng kommer trækkende med en ruse fuld af sølvglitrende fisk.

Han har tilsyneladende været heldigere end de to unge mænd, der står og fisker på kajen et stykke væk. Turister slentrer op og ned ad molen. Imens underholder en gruppe musikere med blide arabiske toner fra strengeinstrumenter og trommer.

Europæiske immigranter

Det er næsten ikke til at fatte, at havnen allerede havde eksisteret i 5.000 år, da apostelen Peter ifølge Bibelen rejste ud herfra efter Jesu død og opstandelse, men det er et faktum, at der har boet mennesker og sejlet skibe ud fra Jaffa i mindst 7.500 år. Skal man tro legenderne og myterne, skal vi helt tilbage til tiden lige efter den store syndflod og Noas ark for at finde Jaffas tilblivelse.

Sidenhen har Jaffa været erobret, belejret og været hjemsted for blodige slag igen og igen. Osmannerne, Napoleon, det britiske imperium, jøder og palæstinensere har alle med større eller mindre held påberåbt sig kontrollen over den vigtige havn.

Den 62-årig israelske jurist Beni Dagan er født og opvokset i det centrale Tel Aviv få kilometer væk, men Jaffa har en helt særlig betydning for ham.

»Mine forældre kom hertil fra Polen«, fortæller han. De drømte som så mange andre i 1920’ernes Østeuropa om en bedre tilværelse og besluttede derfor at emigrere. Det var længe før staten Israels oprettelse, og Jaffa var på det tidspunkt en arabisk havneby kontrolleret af det britiske imperium.

»De kom med et stort skib, som lagde til anker uden for havnen. Havneløbet har aldrig været stort nok til at rumme så store fartøjer, så de skulle hentes i land i en robåd«, fortæller Beni Dagan.

»Her var et leben af handlende, fiskere og dyr over det hele. De fleste snakkede arabisk eller engelsk, så det var svært at forstå noget som helst«.

Perfekt eksotisk udsigt

Jaffa var den første jord, Beni Dagans forældre betrådte i det, der nogle årtier senere skulle blive Israel. Og sådan har det været for hundredtusinder af jødiske immigranter og flygtninge, der kom til Palæstina, før Israel blev til.

»Det var svært for dem i starten. De mange indtryk, varmen og alle de nye skikke. Men der var selvfølgelig også en stor lykke i endelig at være her«, siger Beni Dagan.

Jaffa har været en arabisk by i mange hundrede år, og her bor fortsat muslimske israelere. Byen var udsat for hårde kampe mellem israelske og palæstinensiske styrker efter udnævnelsen af staten Israel, og flere historiske bygninger blev helt eller delvis ødelagt. Nogle steder står bygninger som delvise ruiner. Andre steder har man bygget nyt.

Det gælder blandt andet på den centrale plads Kedumim Square. Her er flere indbydende spisesteder, en turistinformation og et springvand, der tiltrækker legende børn, der søger et kølende fodbad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bag havnen rejser Jaffas byrum sig som en mægtig fæstning med kasseformede huse, der nærmest ser ud, som om de er stablet oven på hinanden. De står knivskarpe i solen, og selv om de ikke er helt fra Jesu tid, oser murene af orientalsk mystik og urgamle hændelser. Det meste af den nuværende gamle bydel blev opført, mens Jaffa var kontrolleret af osmannerne fra Tyrkiet.

Modsat havnefronten hviler der en ro inde i de sandgyldne stræder. Her er enkelte gallerier og barer inde bag blåmalede porte, men vasketøj og blomsterkrukker vidner om, at den ældgamle bydel også fortsat blot er et helt almindeligt beboelseskvarter.

Beni Dagan kender Jaffas gamle bydel som sin egen bukselomme og fører an ind i labyrinten af trapper, porte og smalle sidegader, der forgrener sig rundt på hele Jaffa-bjerget.

»Nu skal du få en drøm af en udsigt«, lover han.

Blik mod den moderne skyline

Vi bestiger en stejl trappe, og med ét står vi højt hævet over Jaffas havn og byen. Foran os har vi det perfekte orientalske vy med Middelhavet, appelsintræer, palmer – og midt i det hele al-Bahr-moskeens smukke minareter med sit irgrønne halvmånespir.

Til højre for os kan vi se direkte ind mod Tel Avivs moderne skyline og byens brede strand. Og til venstre troner Jaffas mest højtragende bygning, Sankt Peters Kirken, hvis tårn tydeligt ses helt inde fra Tel Avis centrum.

Alt andet end appelsinfri

Solen brager ned på Jaffa-bjerget, og trangen til noget læskende melder sig. I ly af Sankt Peters Kirkens mure står en appelsinsaftsælger med en kæmpebunke appelsiner ved sin side og presser den ene frugt efter den anden. Arabiske bønder udviklede midt i 1800-tallet i Jaffas omegn den udsøgte appelsinsort shamouti – også kendt som jaffa-appelsinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Var Jaffa ikke kendt i forvejen, blev den det i hvert fald med de her appelsiner«, siger Beni Dagan og understreger, at appelsineksporten havde stor betydning for den vaklende økonomi i den nye stat Israel.

»I dag bliver jaffaappelsinen dyrket mange steder i verden, men de bedste kommer naturligvis herfra«.

Uanset om appelsinerne er bedre her i Jaffa end andre steder, rammer saften fra de kernefri og aromatiske appelsiner besøget i den urgamle havneby perfekt ind.

Politiken var inviteret af Norwegian og Israel Government Tourist Office.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce