I denne uge kan du tippe om de bedste rejseoplevelser med teenagere. Se, hvordan du tipper os og er med i konkurrencen om to flybilletter til New York: Tip os og vind!
Udflugt fra Tenerife
Hvis du er på den spanske ferieø Tenerife, må du ikke gå glip af La Gomera. Den lille ø ligger en time med færge fra Tenerife og huser den mest underskønne nationalpark, Garajonay. Den byder på lyng- og laurbærskov cirka 1000 m over havet. Dette er det perfekte sted til en picnic i de mest fredsommelige omgivelser, hvor man kan opleve kanariefuglenes sang, mens man nyder den lokale vin til sin tapas. Hvis man bevæger sig ud fra de grønne områder, kan man desuden opleve den fantastiske udsigt over Tenerife og vulkanen Teide.




























