Den store tunge nøgle rasler fra Rogers hånd et øjeblik, inden porten går op med et modvilligt pib fra de rustne hængsler. Her er bælgmørkt, og man kan fornemme fugten i luften og måske også noget andet.
Roger tænder lommelygten og lader lyskeglen glide op og ned ad de forfaldne mure. Langs hver eneste væg er der hylde efter hylde med kister. Her hviler folk, der troede, de havde fundet evig hvile og ro her i krypten på Highgate Cemetery i det nordlige London. Knækkede marmorplaketter og molesterede kister fortæller en anden historie om hærværk, gravskænderi og alment forfald og forgængelighed. Bag det maltrakterede træ på en kiste kan man ane det bly, den blev foret med, og man kan kun gætte sig til, hvad der gemmer sig bag metallet efter så mange år.
