Turisterne er ganske stille begyndt at vende tilbage til Egypten, efter landet for lidt over en måned siden blev ramt af voldsomme folkelige protester. Ikke kun til strandene ved Det Røde Hav, men også til urolighedernes epicenter, Kairo, hvor verdensberømte turistattraktioner som pyramiderne og Det Egyptiske Muesum står klar med åbne arme.
LÆS OGSÅ Hele Egypten er nu åbent for turister
Men de gamle turistklassikere skal vænne sig til ny og skarp konkurrence fra Tahrir-pladsen, der var stedet, hvor demonstranterne forsamlede sig dag og nat, og som til sidst blev symbolet på den opstand, der fik væltet præsident Hosni Mubarak.


























