Café-crusing langs åen. Flotte museer suppleret med udfordrende kunst i sidegaderne. Århus er en talentfabrik for musikere og kunstnere samt legeplads for stribevis af festivaler og store sportsbegivenheder.
Den jyske hovedstad er stor nok til at være moderne og hyperaktiv på den kulturelle front, men samtidig så tilpas lille, at den aldrig opleves som en uoverskuelig urban jungle.




























