Berlin er allerede nu en udpræget fodgængerby, men der skal gøres endnu mere for de gående trafikanter. Det vil blandt andet ske med zoner, hvor fodgængerne helt klart vil dominere. Bilerne skal ned på en hastighed på 20 km/t., og de skal uden tøven standse for enhver fodgænger. Berlin er klar til at bruge adskillige millioner euro på blandt andet nye fortove, der ligger niveau med kørebanen – det vil også glæde kørestolsbrugere og dårligt gående, skriver avisen Berliner Zeitung.
LÆS ARTIKEL Kom nemt og billigt rundt i Berlin
Det populære spadserestrøg Unter den Linden er en af de gader, der kan blive gjort mere fodgængervenlige ret hurtigt. En anden nyskabelse er noget, der allerede er i brug i Danmark: nemlig lyskurver, der viser, hvor mange sekunder der er tilbage af en fase med grønt eller rødt lys.




























