Mange har et romantisk billede af Venedig, hvor man slendrer over imponerende pladser, farer vild i små, kringlede gader og ender aftenen på en lille restaurant i selskab med en dampende varm tallerken pasta og et godt glas rødvin.
Det realistiske billede ser helt anderledes ud, hvis man spørger nogle italienere, der bor i byen. De mener, det dagligdagsliv, der engang var, er ved at være væk, fordi turismen er så massiv.




























