EM-fodbold: Det spiser fansene på de polske restauranter

Ædegilde. Den polske tour de mad tager sig her ud i form af et kødorgie i Warszawa.
Ædegilde. Den polske tour de mad tager sig her ud i form af et kødorgie i Warszawa.
Lyt til artiklen

De katolske polakker lever muligvis ikke på polsk, men de spiser i hvert fald på polsk. Derfor spiser de tungt og nærende, for det polske køkken er domineret af husmandskost, og herlighederne skylles ned med masser af iskold vodka og godt øl. Kartofler, korn, svinekød, kål, rodfrugter, gris og fisk står på menuen både i mange polske hjem og på restauranter. Det polske køkken er inspireret af jødisk, tysk, ukrainsk, litauisk og selvfølgelig russisk cuisine, selv om polakkerne naturligt nok har et noget ambivalent forhold til den store nabo mod øst. Alt sammen godt kogt og stegt, men som regel velsmagende og altid mættende.

LÆS ARTIKEL Rejsetendens: Vi spiser for at opleve

Traditionel husmandskost – i en lidt forfinet form – serveres også på Polens ældste restaurant, Restauracja Wierzynek på Rynek Glowny-markedspladsen i Krakow. Restauranten gør ikke forskel på almindelig rødt blod og blåt, og sådan har det været siden 1364, da polakkernes kong Kazimierz den Store inviterede Europas konger, heriblandt vor egen kong Valdemar Atterdag, til topmøde. Den velhavende købmand Mikolaj Wierzynek fik til opgave at holde festbanketten i sit hjem. »Festlighederne varede 21 dage og nætter næsten uden pauser. Ved afslutningen fik hver festdeltager en guldtallerken med hjem. Nu om dage er restaurantens mission også at give gaver, men desværre uddeler vi ikke længere guldtallerkner ved måltidets afslutning«, fortæller Anna Gapys fra Wierzynek, som forsikrer, at det fik prins Joachim heller ikke, da han frekventerede restauranten, og det samme gælder Hollywoods kongelige som Steven Spielberg og Robert De Niro.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her