I et nyt luksustog i romantisk Belle Époque-stil med flerstjernet hotelservice, pub, internet, morgenmadsbuffet og 28 dobbeltværelser med privat bad, sender rejseselskabet FEVE nu ugentligt turister på fire dages historisk krydstogt igennem tre af Nordspaniens grønneste regioner. Fra Bilbao til León og tilbage igen.
Luksustoget, El Expreso de la Robla, kører ikke på damp. Men med 60 kilometer i timen glider det igennem Nordspanien i samme tempo som Orient Expressen i sidste århundrede.




























