Onsdag aften klokken 20 dansk tid meldte borgmesterkontoret i New York City, at de klør på med byens legendariske maratonløb som planlagt søndag 4. november trods superstormen Sandy, oversvømmelser og strømmangel.
Og nu kan de to danske rejsebureauer, der tilsammen sender 530 løbere af sted, meddele, at alle deres løbere har et sæde i et fly. Og en seng at sove i. Men det holdt hårdt.




























