Hvor Airbnb og tilsvarende private udlejningskoncepter på nettet er på hastig fremmarch i hele verden, har private boliger længe været lejet ud i New York. I årevis har formidlingssiden Craigslist været en vigtig livline for tusindvis af beboere i storbyen. Tårnhøje boligpriser for selv små lejligheder på Manhattan og i Brooklyn har fået mange af byens borgere til at udleje til turister, hvis deres lejlighed stod tom et par dage.
For mange af byens kreative har indkomsten ligefrem været afgørende for betaling af huslejen. Det er ikke ualmindeligt, at beboere udlejer nogle uger om året, mens de bor hos venner og familie.




























