Min mand, to drenge og jeg åbner døren, træder ind og kigger os nervøst omkring i vores hjem. Tager en hurtig runde på begge etager og konstaterer lettet, at der er rent og ryddeligt, og ingenting er gået i stykker. Sengetøjet er endda vasket og ligger tørt i tumbleren, og på køkkenbordet står en flaske vin med et ’Tak for lån’-kort.
Vi åbner straks flasken og skåler på, at vores første boligbytteferie har været en succes.




























