Finn Juhl-salen
FN’s legendariske hovedkvarter har netop gennemgået en renovering til mere end 2 milliarder dollar, og man kan komme indenfor på en guidet tur og se det imponerende modernistiske bygningsværk fra 1952, der ikke blot forener alverdens nationer, men også datidens drømme om en abstrakt arkitektur fri af referencer til den gamle verdens symboler. Nu i en bæredygtig og højteknologisk udgave.
Sverige, Norge og Danmark skænkede oprindeligt FN hver sin store mødesal, og den danske blev tegnet af Finn Juhl og blev et rent humanistisk mesterværk i ædelt træ. Gå ind og nyd salen, hvis det lykkes at få en tur mellem to arrangementer – det er FN’s mest anvendte møderum.




























