Det er formentlig de færreste danskere, der har besøgt Tjekkiets næststørste by Brno, der med sit storbypræg og en del interessante seværdigheder umiddelbart ufortjent står i skyggen af den tjekkiske hovedstad Prag.
Brno har mange seværdigheder, men de mest spændende af dem stammer ganske overraskende fra den første halvdel af det sidste århundrede. En tid, hvor Bauhaus arkitekterne eksperimenterede med at bygge moderne, stilrene og funktionelle bygninger, som skulle afspejle tidens modernisme.


























