Mirabell-haven ligner næsten en filmkulisse, fordi det endnu er tidlig morgen, og turisterne er ikke ankommet. Blomsterbedene snor sig sirligt hen ad stien i arrangerede mønstre, og her er helt stille. Springvandet står, som det altid har stået, og det venter næsten på, at syv børn i gardindragter skal springe op på kanten og danse omkring det.
Hvert øjeblik kunne Maria komme løbende med en række af børn efter sig. Man kan næsten høre Liesl, Louisa og de andre børn synge: »Doe, a deer, a female deer ...«.


























