Så er det langt om længe slut med ’Halløj på badehotellet’. Gleneagles Hotel i den engelske badeby Torquay, som var inspiration for John Cleeses berømte tv-serie med originaltitlen ’Fawlty Towers’, rives ned og erstattes af 36 ældreboliger.
Gleneagles Hotel har kørt på pumperne i flere år og lukkede allerede for gæster i januar. Den lokale kommunalbestyrelsen har netop besluttet, at hotellet er saneringsmodent og bedt Churchill Retirement Living om at opføre ældreboliger på grunden, skriver BBC.


























