Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Storby og kultur

På pyramidejagt i landet, der er mest kendt for krig og sult

Sudan er endnu ikke en turistdestination, men har med sin kultur og natur potentiale til at blive det.

Storby og kultur

Landskabet er rødt og brydes kun af små irgrønne totter af planter, der stikker op af sandet. Vi har kørt i mange timer gennem ørkenen og er endelig nået frem til vores camp nær oldtidsbyen Meroe cirka 240 kilometer nord for Sudans hovedstad, Khartoum. To franskmænd konverserer over en drink foran et af teltene. Et æsel skryder i det fjerne. Ellers er her helt stille.

Jeg synker ned i klapstolen uden for mit telt og prøver at orientere mig. Solnedgangen er svær at ignorere. Horisonten brydes af lave klipper, der fortsætter i en præcis savtakket linje. Det går op for mig, at jeg ser på et landskab skabt af menneskehånd: Regelmæssige stejle trekanter står i silhouet mod den okkergule aftenhimmel. Pyramider!

Vi er i Sudan, ikke i Egypten, hvor pyramider er et varemærke. Men i Sudan er der også pyramider, og sammen med 17 andre rejsende er jeg taget herned for at se dem.

De egyptiske har glatte sider, er gule i et gult landskab og meget store. Her i det røde landskab er pyramiderne selv røde og med helt stejle sider. Næste morgen kommer vi tæt på dem. Vi kører i firehjulstrækkere ad et spor i ørkenen, der til sidst hører op, så vi stiger ud for at klatre det sidste stykke op gennem det bløde sand.

Ud af ingenting dukker en gruppe kameldrivere op for at kapre de sjældne turister. De sender os store smil, da deres projekt delvis lykkes. Nogle af os foretrækker at gå, men vi tøver med at sætte vores fodspor, for sandet er perfekt og jomfrueligt som et ubeskrevet stykke papir, visket rent af blæsten.

56 pyramider står på rad og række; en fin kontrast mod sandet, der i morgenens sollys er blevet orangegult. Her har de stået i over 2.000 år som gravmonumenter for de kongefamilier, der dengang herskede over det nordlige Sudan.

Dronningernes pyramider

Pyramiderne er ikke så store som deres slægtninge i Egypten. Til gengæld står der mange flere sammen, og de har et rum indeni, udsmykket med relieffer af dem, der er begravet her. Dronningerne har deres egne pyramider. De er statelige kraftige kvinder med helt kortklippet hår og ser næsten maskuline ud på deres troner udsmykket med løver.

Det er ikke så mærkeligt, at Sudan minder os om Egypten. Grænsen mellem de to lande går i den sydlige ende af Nasser-søen, et kunstigt reservoir, der opstod, da egypterne i 1970’erne byggede den store dæmning ved Aswan. I hovedstaden Khartoum har vi set, hvordan Den Blå Nil flyder sammen med Den Hvide Nil og bliver til den flod, der er livsnerven i begge lande.

Grunden til, at de gamle egyptere begav sig så langt sydpå, var, at der her i Sudan var guld i undergrunden. Herfra kom også hvidt elfenben og sort ibenholt, eksotiske dyr og røgelse og myrra, som faraoerne ikke kunne få nok af.

På den måde blev Sudan allerede i oldtiden en egyptisk koloni. Egypterne kunne dog ikke holde det fjerne land i længden, og sudanerne udviklede deres eget kongerige med en kultur baseret på den egyptiske. Derfor byggede de pyramider, længe efter at de var gået af mode i Egypten.

Det hellige bjerg ved Karima

Hvor der ligger pyramider, har der også ligget byer, og i byerne stod der templer. Hvor de røde pyramider hører til oldtidshovedstaden Meroe, som blomstrede fra 300 år før til 300 år efter vor tid, lå der inden da en hovedstad længere nordpå ved byen Karima. Her skal vi overnatte i et resthouse for foden af Gebel Barkal, en 100 meter høj klippe med en karakteristisk flad top. I oldtiden forestillede egypterne sig, at deres gud Amon-Ra boede i klippen, og her byggede de en hel by og flere templer til ham.

Vi klatrer op på bagsiden af den stejle klippe, der er fuld af løse stenblokke, men andre før os har banet en sti på tværs, og det lykkes de mest ihærdige at klare det.

Tydelig grundplan

Udsigten er anstrengelserne værd. Bag os kan vi se vores resthouse og en klynge pyramider i ørkenen, så langt øjet rækker. Til venstre breder Karima sig med sine lave huse. Under os ligger ruinerne af templerne. Kun få søjler står tilbage i fuld højde, men grundplanerne af templerne er helt tydelige oppefra, det ene ved siden af det andet med ryggen mod bjerget.

Endnu mere fascinerende er en adskilt klippeformation, der rejser sig som et fyrtårn i samme højde foran bjergsiden. Dengang Karima stod i al sin pragt, var spidsen beklædt med det pure guld, og to af kongerne havde fået indhugget deres navne i store hieroglyffer på forsiden.

For nogle år siden lykkedes det arkæologer med træning i bjergbestigning at besejre tinden, og de fandt ud af, at man i oldtiden havde hejst bjælker op og sat dem fast i huller i klippesiderne. Så kunne man rejse et stillads mellem ’fyrtårnet’ og klippesiden og klatre op den vej – et hårrejsende projekt.

I det fjerne skimter jeg Nilen som et sølvbånd i et grønt bælte af vegetation. I ørkenen på den anden side ligger flere pyramider, bygget af konger, der foretrak en alternativ placering længere fra byen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved landsbyen el-Kurru er de så ramponerede, at de knap ligner pyramider, men der er overraskelser i vente under jorden.

Gravkammerets stjernehimmel

Alle pyramider ligger oven på et simpelt gravkammer, hvor mumien af den døde lå med sine gravgaver. Vi har hørt, at der her ved el-Kurru skulle være noget ganske særligt at se under jorden. Udefra ser det beskedent ud: et muret skur med en aflåst dør i. Der er ikke meget plads, og vi må krybe ned ad en stejl trappe hugget ind i klippen.

Vi står i et lille mørkt 3 meter højt kammer. Stærke lygter bliver tændt og afslører, at loftet er et mylder af gule stjerner på kraftig blå baggrund. På væggene skrider farverige guder og dæmoner frem på rad og række, og skrevet med hieroglyffer står formularer, der skal beskytte den døde i underverdenen.

Arkæologer fra Københavns Universitet er netop i gang med at restaurere malerierne, og vi får en særlig rundvisning. Det er ikke svært at se, hvor inspirationen til scenerne kommer fra, for den er kopieret fra det, de gamle egyptere allerede havde udtænkt mindst 1.000 år forinden.

Nilen ved Tombos

Jagten på pyramiderne har ført os gennem ørkenlandskaber med sand og klipper i forskellige farver. Nilen har vi kun set på afstand eller i fart over en bro. De lange vejstræk er placeret i ørkenranden, eller hvor floden slår to gigantiske buer i landskabet, durk gennem ørkenen. Her kører de tunge lastbiler i rutefart mellem det sydlige Egypten og Khartoum.

Vi foretrækker firehjulstrækkere i ørkenen, men vi vil også se den berømte flod. Vi får muligheden på et af de spektakulære steder, hvor floden er fuld af klipper. Sådanne ’katarakter’ er der fem af i Sudan. Ved de fleste er floden ufarbar undtagen i oversvømmelsestiden sidst på sommeren, for strømmen er stærk og vandstanden lav. Ved byen Tombos i den nordlige del af landet ligger den tredje katarakt (regnet fra den første i Egypten i nord). Her står resterne af et gammelt tyrkisk fort, bygget af sten fra området. Det meste er nu kollapset, og vi må bakse os op over det, der engang var en vældig bygning med en imponerende udsigt.

Fra syd kommer floden glidende fra fjerne disede bjerge. Under os blokeres vandet af skær og øer med grønne buske, men det bruser ufortrødent videre, hvorefter det samler sig igen og fortsætter sin ufravigelige kurs mod nord.

Afrikas – og verdens – største flod er så ufattelig stor, og når jeg står og ser den oppe fra fortet, tænker jeg på alt det, den har oplevet på sin vej fra Victoria-søen ved ækvator, gennem det uroplagede Sydsudan og dets ufremkommelige sumpe, og på, hvad der venter den forude: Nasser-søens ro, dæmningens klaustrofobi og den travle egyptiske strækning med krydstogtskibe og sejlbåde, inden den når millionbyen Kairo for til sidst at brede sig ud i det grønne flade delta og ende sin rejse i Middelhavet ved Alexandria.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6.650 kilometer i alt og 5.000 års dramatisk historie fra oldtiden til nu.

Egyptens seværdigheder er kendt af de fleste, men i Sudan er turismen kun lige begyndt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce