Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PUBLIV. På Tig Cóili underholder harmonikaspillerne Johnny O’Halloran og Diarmúid Ryan samt violinisten Liz Hanrahan.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

PUBLIV. På Tig Cóili underholder harmonikaspillerne Johnny O’Halloran og Diarmúid Ryan samt violinisten Liz Hanrahan.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Irsk havneby er et paradis for festaber

I Galway er der åbent døgnet rundt på pubber, cafeer, restauranter og spillesteder.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Harmonikaspillerne Johnny O’Halloran og Diarmúid Ryan samt violinisten Liz Hanrahan får Tig Cóilis gæster til at slippe glassene med Guinness og klappe i takt, når de spiller den traditionelle ’The Wise Maid’.

Pubben på Mainguard Street er et af de mest populære spillesteder og vandhuller i Galways latinerkvarter og fyldt til bristepunktet.

»To gange daglig har vi en musikalsk sammenkomst, céilidh på gælisk, hvor lokale eller udenbys musikere kommer forbi og spiller. Ofte har nogle af pubgæsterne medbragt deres instrumenter og spiller med. Stjerner som Willie Nelson har også været her for at drikke og har spillet med«, fortæller bartenderen Jonny Mitchell.

Mikrofoner og forstærkere er der ikke på Tig Cóili, for det kan skræmme gæster, som har taget instrumenter med.

LÆS OGSÅ

Personalet slutter sig en gang imellem til musikerne, og Jonny Mitchell selv spiller violin og klaver, men denne aften har han alt for travlt i baren til at musicere.

Foto: LANGKILDE MORTEN/Morten Langkilde

Musikglade turister og lokale står helt ude på gaden for at lytte til den traditionelle irske folkemusik, og bartenderen fremhæver netop kombinationen af lokale og udefrakommende, fordi det giver begge parter en ekstra oplevelse. Galways beboere er da heller ikke svære at falde i snak med.

Et ekstra plus ved Tig Cóili er, at det er et af de få steder i Galway, hvor et tv ikke larmer.

Foto: LANGKILDE MORTEN/Morten Langkilde

Turistfælde: Berømt fisk er en skuffelse

Mc Donaugh’s på Quay Street er en institution. Quay Street er en af Galways festgader, og mangen en festabe har stillet sulten i nummer 22.

Mc Donaugh’s er en kombineret restaurant, fiskebar og butik og især berømmet for sine fish & chips med torsk, sej, makrel eller laks. Guidebøger og rejsejournalister fra store aviser som amerikanske The New York Times og britiske The Telegraph skamroser maden. Derfor er et besøg et must for de fleste turister.

Etablissementet er pyntet med fiskenet, tovværk og vægmalerier af fiskere og fiskekoner. Foran ståldisken til fiskebaren er køen alenlang, og det første indtryk er, at der lugter som i en grillbar. Mc Donaugh’s praler af, at de selv skræller alle kartofler og steger dem perfekt. Fisken har aldrig været mere end to timer på land.

Torsken på plastiktallerknen smager imidlertid ikke af noget, og chipsene er bløde indeni. På grund af den store tilstrømning og det gode vejr sidder vi ude ved et af fortovsbordene, hvor en del af Galways hjemløse med psykiske problemer også har slået sig ned.

Prisen er der heldigvis ikke noget galt med. Den samlede regning for fish & chips og en vand er 10,15 euro (75 kroner). Til gengæld er det svært at forstå, at Mc Donaugh’s er berømt, når den snarere burde være berygtet, for den virker som en ren turistfælde.

Guldsymbol: Claddagh-ring afslører kærlighedsforhold

Hvis ringens hjerte vender ind mod kroppen, betyder det, at vedkommende er gift eller forelsket. Hvis hjertet derimod peger udad, er bæreren ledig på markedet«.

Foto: LANGKILDE MORTEN/Morten Langkilde

Hjertet på Jonathan Margetts’ Claddagh-ring peger den ’rigtige’ vej. Ellers ville han også få nok at bestille med hustruen Elinor, som står bag disken i Irlands ældste juvelerbutik, Thomas Dillon’s Claddagh Gold, på Quay Street i Galway.

Selv om Margetts-familien købte butikken i 1920, har den valgt at bevare det oprindelige navn, fordi Thomas Dillon var den første, som masseproducerede Claddagh-ringen i 1700-tallet. Navnet Claddagh kan nærmest oversættes til ’kyst’ og henviser til fiskerlejet Claddagh ved Galway, hvor ringene først blev produceret.

Foto: LANGKILDE MORTEN/Morten Langkilde

»Dengang svarede ringen til at have penge i banken. Man bar sin opsparing på sig, og på rejsen kunne man altid sælge den, hvis man kom i pengenød«, forklarer Margetts.

Butikkens dyreste ring kan også nærmest betragtes som en slags investering, idet den koster 600 euro (6.700 kroner). Den billigste er en børnering til 30 euro (225 kroner).

Berømte kunder som Walt Disney, John Wayne, Bing Crosby og Pierce Brosnan har næppe valgt den billigste model og nok hørt Margetts forklare ringens symbolik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hænderne på ringen symboliserer venskab. Hjertet står for kærlighed, og kronen foroven betyder troskab eller loyalitet. Nå, nu har jeg ikke tid længere. Jeg skal hen på pubben og have en pint«, siger Jonathan Margetts, og væk er han.

Opdagelse: Columbus så indianere i Irland

En underlig havfuglelignende skulptur er placeret på havnefronten i Galway. På skulpturen står der, at den er skænket af byen Genova til minde om, at Christoffer Columbus i 1477 fandt beviser for, at der var land på den anden side af Atlanterhavet.

Foto: LANGKILDE MORTEN/Morten Langkilde

Statuen er udført af den irske skulptør Mick Wilkings og opstillet 29. juni 1992 i forbindelse med 500-året for Columbus’ opdagelse eller rettere genopdagelse af Amerika. Da Columbus opdagede Amerika, sejlede han ikke ud fra Irland og da slet ikke i 1477, men det betyder tilsyneladende ikke så meget.

I maj 1476 deltog Columbus i en handelsekspedition, hvor han bl.a. lagde til i Bristol i England og i Galway. I 1477 var han muligvis i Island, men i efteråret er det sikkert, at han var i Galway på vej til Lissabon.

Det var under det sidste besøg, at Columbus ifølge guiden Gerry Bourke fandt bevis på, at der var land vest for Atlanterhavet.

»Under Columbus’ ophold i Galway drev en tømmerflåde i land med to druknede om bord. De var iført skindtøj og så meget orientalske ud. Det står i Columbus logbog, og han tog det som bevis på, at der var land mod vest. De to druknede har nok været indianere eller inuitter«, fortæller Gerry Bourke foran monumentet, mens hans lille turistgruppe ser skeptisk ud.

Minoritet: Protestantisk kirke i katolsk højborg

Hoved og hænder er slået af de fleste statuer i Skt. Nicholas ’ Kirke. På gulvet er der store ridser angiveligt efter heste. Men hvem i alverden tager heste med ind i en smuk kirke fra middelalderen grundlagt i 1320?

Den engelske diktator Oliver Cromwell, som var puritaner, brugte Skt. Nicholas’ kirke som hestestald, og hestenes hove ridsede gulvet. Cromwells soldater huggede hoved og hænder af kirkens statuer.

Cromwell er ikke den eneste historiske person, som har gæstet kirken. Ifølge guiden Gerry Bourke deltog Christoffer Columbus i en messe og bad i Skt. Nicholas i 1477.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det mest overraskende ved kirken er dog, at den er protestantisk eller anglikansk. Omkring 85 procent af republikken Irlands befolkning er katolikker, mens kun 3 procent bekender sig til protestantismen.

»En anden mærkværdighed ved kirken er mindesmærket for de irere, som faldt under Første Verdenskrig. Den irske frihedskamp var for alvor gået i gang, og derfor gik man stille med dørene om, at man havde kæmpet sammen med englænderne i krigen«, fortæller Gerry Bourke.

Man taler heller ikke så meget om, at det første par af samme køn afgav ægteskabsløftet i Skt. Nicholas’ Kirke, da pastor Patrick Towers i september 2002 viede et lesbisk par. Biskoppen forbød efterfølgende pastoren at gennemføre lignende ceremonier.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Poul Husted eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Politiken var inviteret af Tourism Ireland.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden