Som en af de første journalister har Richard Scott fra BBC fået lov til at kigge inden for på det rumskib, der i den nærmeste fremtid skal sende seks rumturister og to piloter 100 kilometer op over jorden. Det skriver The Independent.
LÆS OGSÅ Amerikanerne kæmper om pensionerede rumfærger
Journalisten rapporterer, at der er trangt med plads. Til gengæld er ruderne så store, at man på bedste vis kan nyde den enestående udsigt. Undervejs på turen skal man forblive i sit sæde hele tiden på nær fem minutter, hvor passagererne får lov til at flyve vægtløse rundt.




























