Træt af traditionelle turbusser eller langsomtgående slentreturister? Så snør løbeskoene og tag i stedet på sightseeing i løb.
Et stigende antal firmaer har fået øjnene op for ideen i at kombinere sightseeing med motion. Fordelen er, at man slipper for at sidde ubevægelig i et bussæde, mens man samtidig får mulighed for at komme længere omkring end til fods.




























